Cusco - Solens tempel og marked
I dag skulle bare være en rigtig dasedag. Så ingen store planer. Kun et markedsbesøg og inka ruiner/Solens tempel.
Så efter morgenmad var jeg, igen, en tur rundt i byen efter bluse til Morten. Ekspedienten i den første forretning gloede noget, da jeg bad om at prøve blusen. Han forsikrede om at det var baby alpaca. Men jeg smed tøjet og tog blusen på og den føltes ikke behagelig. Så den blev skrottet og videre til Sol Alpaca, som jeg havde fået anbefalet hjemmefra. At deres produkter er i orden.
Og med indkøbt bluse i tasken kommer jeg ud til lyden af militærparade. Og ganske rigtigt er Plaza de Armas fyldt med mennesker, og der er noget parade.
Det er der åbenbart hver søndag.
Og denne søndag er det alle skolerne, der laver parade. Altså efter at militæret har lavet noget parade. Det var utroligt sødt at se alle de små børn i parade. Men også lidt mærkeligt. Skolebørnene skulle være som små soldater. Gå i takt og i små uniformer.
Jeg fik i hvert fald mere fornemmelse af militærparade end skoler, der viser deres elever frem. Og mærkeligt nok så det ud til at alle kvindelige lærere går i stiletter.
Nå, uanset hvad, var det et velkomment uventet lokalt indslag.
Herefter var jeg en tur på marked. San Pedro Marked. Et spændende sted, hvor alt mellem himmel og jord sælges. Alt fra madvarer som kød, frugt og grøntsager. Krydderier og tørret mad. Og derefter håndværk og tøj. Og tasker og og og. Der er meget skrammel og masseproduceret. Der er lidt længere mellem det unikke. Jeg fandt dog en håndlavet dukke.
Men lugten fra især kødet var svær synes jeg, og jeg havde ikke lyst til at købe mad i de små boder , hvor det sælges som en lille gade restaurant. Men jeg er også sart hvad det angår.
Jeg tror jeg brugte 1 time der i alt. Beskrivelserne af hvor fantastisk mærke det er, synes jeg er overdrevne. Jeg fandt dog en lille bluse til Frigga. Men om den var for lille er jeg spændt på. Der var kun 1 størrelse.
Herefter tilbage på hotellet. Hente en sæk med strik og andet, der kunne sendes til DK. Men da jeg kom derhen var der lukket. Posthuse lukker åbenbart kl 15. Nå, så måtte jeg jo bare slæbe det rundt i byen.
På vej til Korikancha var der et museum for vævningens kunst og historie. Der var jeg lige inde. Og en del af udstillingen er mænd og kvinder, der sidder og væver hele dagen.
Korikancha var virkelig spændende at besøge. Et gammelt Inka tempel, som er bygget om til kirke og kloster for katolikker.
Spanierne ødelagde desværre en stor del af Inkaernes bygninger. De brugte dog i dette tilfælde Inkaernes byggeri som fundament.
Derfor er der nogle ret velbevarede mure, vægge, rum og lign som er fra Inkaernes tid. Det var muligt at se de specifikke kendetegn på Inkaernes byggestil.
Jeg hyrede en privat guide for den vanvittige sum af 60 kr. Det var alle pengene værd.
På vej hjem kunne jeg smutte forbi et mindesmærke for pachumama og papa.
Jeg havde flere gange gået forbi en lille resteaurant, hvor der så hyggeligt ud. Og med live musik om aftenen. Det blev her jeg spiste min aftensmad. Alpaca i nøddecrumble og med kartoffelmos og pomfritter. Det smagte fantastisk.
Musikken blev leveret af et par, der rejser rundt og spiller musik, på den måde finansierer de deres rejse. Guitar og sang. Enkelt og smukt. Og for pokker hvor kunne han spille. Der var ikke så msnfe mennesker, lille sted. Jeg hyggede mig og smilede tilbage , når den kvindelige sanger smilede til mig. Hun sad meget af tiden og sang med lukkede øjne. Jeg nød at se på deres intensitet. Pludselig kiggede hun op og blinkede til mig. Det så hendes kæreste, guitaristen, og han sagde noget til hende, og hun rødmede. Manden så mig direkte i øjnene, smilede drillende og spillede videre. De smilede til hinanden og til mig igen. Og lige der tror jeg faktisk at de flirtede med mig. Eller kvinden gjorde.. nå. Det gjorde mig lidt forfjamsket. Jeg takkede dem for musikken, med drikkepenge og et smil.
Også "hjem" til mit skønne hotelværelse.
Jeg fik også betalt mig til et rigtigt turistbillede. Jeg spurgte, hvad de skulle have og det skulle jeg selv afgøre. Jeg gav dem 20 kr. De var jo flere om at dele. Men så lige bagefter, at en mand smed 2 kr. Og fik de samme billeder. Måske blev jeg "snydt". Eller også kunne jeg gå derfra med en bedre smag i munden. Det er faktisk levevej for mange kvinder.
Så efter morgenmad var jeg, igen, en tur rundt i byen efter bluse til Morten. Ekspedienten i den første forretning gloede noget, da jeg bad om at prøve blusen. Han forsikrede om at det var baby alpaca. Men jeg smed tøjet og tog blusen på og den føltes ikke behagelig. Så den blev skrottet og videre til Sol Alpaca, som jeg havde fået anbefalet hjemmefra. At deres produkter er i orden.
Og med indkøbt bluse i tasken kommer jeg ud til lyden af militærparade. Og ganske rigtigt er Plaza de Armas fyldt med mennesker, og der er noget parade.
Og denne søndag er det alle skolerne, der laver parade. Altså efter at militæret har lavet noget parade. Det var utroligt sødt at se alle de små børn i parade. Men også lidt mærkeligt. Skolebørnene skulle være som små soldater. Gå i takt og i små uniformer.
Nå, uanset hvad, var det et velkomment uventet lokalt indslag.
Herefter var jeg en tur på marked. San Pedro Marked. Et spændende sted, hvor alt mellem himmel og jord sælges. Alt fra madvarer som kød, frugt og grøntsager. Krydderier og tørret mad. Og derefter håndværk og tøj. Og tasker og og og. Der er meget skrammel og masseproduceret. Der er lidt længere mellem det unikke. Jeg fandt dog en håndlavet dukke.
Men lugten fra især kødet var svær synes jeg, og jeg havde ikke lyst til at købe mad i de små boder , hvor det sælges som en lille gade restaurant. Men jeg er også sart hvad det angår.
Jeg tror jeg brugte 1 time der i alt. Beskrivelserne af hvor fantastisk mærke det er, synes jeg er overdrevne. Jeg fandt dog en lille bluse til Frigga. Men om den var for lille er jeg spændt på. Der var kun 1 størrelse.
Herefter tilbage på hotellet. Hente en sæk med strik og andet, der kunne sendes til DK. Men da jeg kom derhen var der lukket. Posthuse lukker åbenbart kl 15. Nå, så måtte jeg jo bare slæbe det rundt i byen.
På vej til Korikancha var der et museum for vævningens kunst og historie. Der var jeg lige inde. Og en del af udstillingen er mænd og kvinder, der sidder og væver hele dagen.
Korikancha var virkelig spændende at besøge. Et gammelt Inka tempel, som er bygget om til kirke og kloster for katolikker.
Spanierne ødelagde desværre en stor del af Inkaernes bygninger. De brugte dog i dette tilfælde Inkaernes byggeri som fundament.
Derfor er der nogle ret velbevarede mure, vægge, rum og lign som er fra Inkaernes tid. Det var muligt at se de specifikke kendetegn på Inkaernes byggestil.
Jeg hyrede en privat guide for den vanvittige sum af 60 kr. Det var alle pengene værd.
På vej hjem kunne jeg smutte forbi et mindesmærke for pachumama og papa.
Jeg havde flere gange gået forbi en lille resteaurant, hvor der så hyggeligt ud. Og med live musik om aftenen. Det blev her jeg spiste min aftensmad. Alpaca i nøddecrumble og med kartoffelmos og pomfritter. Det smagte fantastisk.
Musikken blev leveret af et par, der rejser rundt og spiller musik, på den måde finansierer de deres rejse. Guitar og sang. Enkelt og smukt. Og for pokker hvor kunne han spille. Der var ikke så msnfe mennesker, lille sted. Jeg hyggede mig og smilede tilbage , når den kvindelige sanger smilede til mig. Hun sad meget af tiden og sang med lukkede øjne. Jeg nød at se på deres intensitet. Pludselig kiggede hun op og blinkede til mig. Det så hendes kæreste, guitaristen, og han sagde noget til hende, og hun rødmede. Manden så mig direkte i øjnene, smilede drillende og spillede videre. De smilede til hinanden og til mig igen. Og lige der tror jeg faktisk at de flirtede med mig. Eller kvinden gjorde.. nå. Det gjorde mig lidt forfjamsket. Jeg takkede dem for musikken, med drikkepenge og et smil.
Også "hjem" til mit skønne hotelværelse.
Jeg fik også betalt mig til et rigtigt turistbillede. Jeg spurgte, hvad de skulle have og det skulle jeg selv afgøre. Jeg gav dem 20 kr. De var jo flere om at dele. Men så lige bagefter, at en mand smed 2 kr. Og fik de samme billeder. Måske blev jeg "snydt". Eller også kunne jeg gå derfra med en bedre smag i munden. Det er faktisk levevej for mange kvinder.
Kommentarer
Send en kommentar