Paracas

Tidligt op i dag, Skulle med bussen fra Lima centrum kl. 7.30. Fik vist spændt mig selv lidt for hårdt for i går. Busturen til Paracas var på 4 timer. Lækker bus og med servering. Det var en dejlig overraskelse. På turen kunne jeg se, hvordan det, når man kommer ud af storbyen, bliver et mere simpelt liv. Og noget af det er også slum og sølle. Der var længe strækninger, hvor det var meget goldt landskab. Havde ikke nogen overnatning reserveret og ej heller nogen planer. Det er på den ene side dejligt, men også udfordrende. Jeg tænkte, at jeg når jeg havde fået min bagage, ville finde et sted at overnatte. I øvrigt er jeg ret stolt over at alt min bagage kan være i en rygsæk. Så med min elektronik, og mine praktiske foranstaltninger, som myggenet, anti bed bug lagen, lagenpose, solcreme, myggebalsam osv., var der ikke plads til ret meget tøj, sko, kjoler og lign. Men det skal nu nok gå. En anden udfordring er sproget. Jeg kan tilsyneladende godt gøre mig forståelig til...