Chivay - ridning i bjergene
Jeg blev hentet på hotellet for at starte på turen mod Colca Canyon . Smuk tur gennem bjergene. Vi så en masse vikynjaer. De har bæret tæt på udryddelse pga deres meget fine uld.
Vores guide Mauricius fortalte en masse om dyrelivet og landskabet på turen. Også noget om kultur og hvorfor der ser ud, som der gør i Peru. Storby kultur præger også udviklingen i landet. I takt med at fkere tager uddannelse, flytter flere også til storbyerne. Derudover er der problemer med immigration fra terrorramte lande, hvor folk vil arbejde meget billigt.
I Peru bygger de ikke færdig på husene grundet skat. Hvis de bygger færdig, skal de starte med at betale skat. Derfor er der megrt sjældent noget, der er bygget færdigt. Og det ser ofte sjusket og fattigt ud.
Vi har set den aktiv vulkan El Misti som er beliggende i 4800 meters højde. Ved siden af El misti står to andre vulkaner Chachani og Pikchu Pikchu.
Højden driller mig ikke så meget, som jeg havde frygtet. Vi har på guidens anbefaling drukket Coca the og spist Coca bolcher. Han siger, at der er en grund til at de bruger Coca bladene sådan. Det eneste jeg mærker, er at jeg bliver stakåndet, hvis jeg forsøger at gøre ting i normalt tempo. Så vi får også hele tiden at vide, at vi skal gå langsomt og rejse os langsomt.
Det passer ikke, at jeg ikke mærker andet overhovedet. Men ikke de træls ting som hovedpine og kvalme som nogle af de andre. Jeg er mere sulten end jeg plejer og nogle af de andre siger at det også skyldes højden. Jeg er dog bekymret for hvad det betyder for hofterne. Jeg mærker også en anden form for træthed. Men højdesyge er der ikke endnu og jeg krydser fingre for at det fortsætter.
Derefter ned til Chivay. Blev sat af på mit hotel og derefter videre ud i en lille naboby.
Jeg havde fået arrangeret en ridetur. Naturen var så smuk. Ud i bjergene, hvor man ellers kun kan gå. Muligheden for at se bjergene på en anden måde var fantastisk. Se alle terrasserne. Det var også en vild tur, men vild på den gode måde. Når vi skulle op et stejlt sted eller ned. At kunne stole så meget på at hesten ved hvad den gør.
Indimellem ville guidens hest ikke som han ville have den til. Det var en unghest, som han tydeligvis var ved at ride til. Men de gange det skete blev jeg så sendt foran, fordi jeg havde den erfarne hest. Men den skulle jo stadig styres og dirigeres. Og da jeg blev sat til det var det op ad en stejl skråning med masser af sten. Men det gik da alligevel, jeg gættede lidt hvad vej vi skulle og resten klarede hesten.
Terrasserne, som er den måde meget dyrkes på her i Peru, fik vi rig mulighed for at beundre. Udover, at der er en mening med måden det er lavet, er det smukt. Når man er tæt på terrasserne kan man godt se måden, hvorpå de leder vandet. Derudover handler det også om at styre varme og vandtilførsel til forskellige afgrøder.
Selvom rideturen indimellem var ret vild, var det vildt på den gode måde.
Forstod dog ikke en bjælde af hvad guiden sagde. Han snakkede spansk og fransk. Tilfældigvis var der så en fransk par med. Så det klarede de værste kommunikationskløfter.
Tilbage på hotellet fik jeg et bad inden aftensmaden. Mauricius havde sagt, at han ville vise os, en anden dansk kvinde, og mig et godt spisested, hvor der også var musik og dans.
Det var ret hyggeligt lige at få snakket og grint sammen med en anden dansker.
Musikken var rigtig god, dansen synes jeg var lidt amatør agtigt. Men måske skal det være sådan.
Jeg fik igen vovet mig ud i noget med maden. Jeg har spist alpaca kød. Og det smagte faktisk fantastisk. Jeg bestilte også en pisco sour, fordi jeg bør smage deres national drink. Men den kunne jeg ikke lide.
Temperaturerne er udfordrende. Det kan være pissekoldt om morgenen og jeg pakker mig ind. 1 Time efter er det varmt, meget varmt og solen bager. Men når solen forsvinder er det virkeligt koldt om aftenen. De fleste steder sover Nan med flere tæpper i lag. På dette hotel var der to meget tykke uld tæpper ovenpå hinanden + 1 dundyne. Det siger noget om hvor koldt der kan være. Det havde jeg dog ikke brug for.
Vores guide Mauricius fortalte en masse om dyrelivet og landskabet på turen. Også noget om kultur og hvorfor der ser ud, som der gør i Peru. Storby kultur præger også udviklingen i landet. I takt med at fkere tager uddannelse, flytter flere også til storbyerne. Derudover er der problemer med immigration fra terrorramte lande, hvor folk vil arbejde meget billigt.
I Peru bygger de ikke færdig på husene grundet skat. Hvis de bygger færdig, skal de starte med at betale skat. Derfor er der megrt sjældent noget, der er bygget færdigt. Og det ser ofte sjusket og fattigt ud.
Vi har set den aktiv vulkan El Misti som er beliggende i 4800 meters højde. Ved siden af El misti står to andre vulkaner Chachani og Pikchu Pikchu.
Højden driller mig ikke så meget, som jeg havde frygtet. Vi har på guidens anbefaling drukket Coca the og spist Coca bolcher. Han siger, at der er en grund til at de bruger Coca bladene sådan. Det eneste jeg mærker, er at jeg bliver stakåndet, hvis jeg forsøger at gøre ting i normalt tempo. Så vi får også hele tiden at vide, at vi skal gå langsomt og rejse os langsomt.
Det passer ikke, at jeg ikke mærker andet overhovedet. Men ikke de træls ting som hovedpine og kvalme som nogle af de andre. Jeg er mere sulten end jeg plejer og nogle af de andre siger at det også skyldes højden. Jeg er dog bekymret for hvad det betyder for hofterne. Jeg mærker også en anden form for træthed. Men højdesyge er der ikke endnu og jeg krydser fingre for at det fortsætter.
Jeg havde fået arrangeret en ridetur. Naturen var så smuk. Ud i bjergene, hvor man ellers kun kan gå. Muligheden for at se bjergene på en anden måde var fantastisk. Se alle terrasserne. Det var også en vild tur, men vild på den gode måde. Når vi skulle op et stejlt sted eller ned. At kunne stole så meget på at hesten ved hvad den gør.
Indimellem ville guidens hest ikke som han ville have den til. Det var en unghest, som han tydeligvis var ved at ride til. Men de gange det skete blev jeg så sendt foran, fordi jeg havde den erfarne hest. Men den skulle jo stadig styres og dirigeres. Og da jeg blev sat til det var det op ad en stejl skråning med masser af sten. Men det gik da alligevel, jeg gættede lidt hvad vej vi skulle og resten klarede hesten.
Terrasserne, som er den måde meget dyrkes på her i Peru, fik vi rig mulighed for at beundre. Udover, at der er en mening med måden det er lavet, er det smukt. Når man er tæt på terrasserne kan man godt se måden, hvorpå de leder vandet. Derudover handler det også om at styre varme og vandtilførsel til forskellige afgrøder.
Selvom rideturen indimellem var ret vild, var det vildt på den gode måde.
Forstod dog ikke en bjælde af hvad guiden sagde. Han snakkede spansk og fransk. Tilfældigvis var der så en fransk par med. Så det klarede de værste kommunikationskløfter.
Tilbage på hotellet fik jeg et bad inden aftensmaden. Mauricius havde sagt, at han ville vise os, en anden dansk kvinde, og mig et godt spisested, hvor der også var musik og dans.
Det var ret hyggeligt lige at få snakket og grint sammen med en anden dansker.
Musikken var rigtig god, dansen synes jeg var lidt amatør agtigt. Men måske skal det være sådan.
Jeg fik igen vovet mig ud i noget med maden. Jeg har spist alpaca kød. Og det smagte faktisk fantastisk. Jeg bestilte også en pisco sour, fordi jeg bør smage deres national drink. Men den kunne jeg ikke lide.
Temperaturerne er udfordrende. Det kan være pissekoldt om morgenen og jeg pakker mig ind. 1 Time efter er det varmt, meget varmt og solen bager. Men når solen forsvinder er det virkeligt koldt om aftenen. De fleste steder sover Nan med flere tæpper i lag. På dette hotel var der to meget tykke uld tæpper ovenpå hinanden + 1 dundyne. Det siger noget om hvor koldt der kan være. Det havde jeg dog ikke brug for.
Kommentarer
Send en kommentar