Arequipa - en smuk by
Så starter en ny dag. Jeg vil forsøge at få rystet de trælse ting fra igår af mig.
Jeg har dog tænkt lidt på min rejsefacon. Det med bare at tage tingene som de kommer er jo let nok. Så længe det går godt. Men det var ikke sjovt igår. Så det var nok en lidt for romantisk forestilling om Peru. Det her med at finde et sted at sove kan måske nok gå. Men at finde ud af det med de her busser, det duer bare ikke med den sprogbarriere.
Der er i hvert fald nogle ting, der ikke fungerede for mig igår. Jeg havde så svært ved at sige Mañana, mañana. For jeg ville væk fra den by.
Nå, men bussen var en positiv overraskelse, som DSB kunne lære noget af. Eksklusivt var reklamen. Og det må jeg faktisk give dem ret i. Dejligt lænestolsagtigt sæde. Komfortabelt og godt at sidde i. Det kunne så lægges helt ned, så jeg kunne sove liggende. Der var gardiner, der kunne trækkes for, så det var lidt privat. Og skærme med tv og film Stolen havde i øvrigt indbygget massage. Og så var der servering af både en aftensmad og morgenmad med i prisen på hele 240 kr.
Udover at bussen var behagelig, var turen også smuk. Fra Icas snavsede gader vågnede jeg op til den skønneste bjergudsigt. Og nu kunne det ses, at der er meget minedrift og store landbrug i landet.
På vejen så jeg også en masse valgplakater. Det var lidt sjovt. Rigtig mange er opkaldt efter berømte personligheder. Freddy, Elvis, Carlos og Richard.
Så ankom jeg til Arequipa. Stadig fyldt med sand og snavs fra ørkenturen. Så ind på et toilet og børste tænder. Denne by er helt anderledes. Ikke så sølle og snavset.
Og virker anderledes imødekommende. Knap så aggressive i deres fremtoning.
Hen på hotellet. Lige slappe lidt af. Klostret ventede. Santa Catalina klostret har jeg glædet mig vildt til at se. Jeg købte mig en privat guide for 40 kr. Det var alle pengene værd.
Der har tidligere boet op til 80 nonner i klostret af gangen. Nu bor der kun 20 i en afdeling publikum ikke har adgang til. Spændende at høre historien. Jeg vidste f.eks ikke at der var så stor forskel på nonner, at nogle boede i sovesale, medens andre havde private boliger med tjenestefolk.
Udover det spændende historiske om hvordan de levede et liv primært i stilhed og med bønner, var der også de helt fantastiske smukke bygninger. Der var bare en stemning, som jeg blev grebet af.
Og til sidst fik jeg en brownie bagt af nonnerne og dertil en Inka cola. Som er noget værre sødt stads.
Jeg har dog tænkt lidt på min rejsefacon. Det med bare at tage tingene som de kommer er jo let nok. Så længe det går godt. Men det var ikke sjovt igår. Så det var nok en lidt for romantisk forestilling om Peru. Det her med at finde et sted at sove kan måske nok gå. Men at finde ud af det med de her busser, det duer bare ikke med den sprogbarriere.
Der er i hvert fald nogle ting, der ikke fungerede for mig igår. Jeg havde så svært ved at sige Mañana, mañana. For jeg ville væk fra den by.
Nå, men bussen var en positiv overraskelse, som DSB kunne lære noget af. Eksklusivt var reklamen. Og det må jeg faktisk give dem ret i. Dejligt lænestolsagtigt sæde. Komfortabelt og godt at sidde i. Det kunne så lægges helt ned, så jeg kunne sove liggende. Der var gardiner, der kunne trækkes for, så det var lidt privat. Og skærme med tv og film Stolen havde i øvrigt indbygget massage. Og så var der servering af både en aftensmad og morgenmad med i prisen på hele 240 kr.
Udover at bussen var behagelig, var turen også smuk. Fra Icas snavsede gader vågnede jeg op til den skønneste bjergudsigt. Og nu kunne det ses, at der er meget minedrift og store landbrug i landet.
På vejen så jeg også en masse valgplakater. Det var lidt sjovt. Rigtig mange er opkaldt efter berømte personligheder. Freddy, Elvis, Carlos og Richard.
Så ankom jeg til Arequipa. Stadig fyldt med sand og snavs fra ørkenturen. Så ind på et toilet og børste tænder. Denne by er helt anderledes. Ikke så sølle og snavset.
Og virker anderledes imødekommende. Knap så aggressive i deres fremtoning.
Hen på hotellet. Lige slappe lidt af. Klostret ventede. Santa Catalina klostret har jeg glædet mig vildt til at se. Jeg købte mig en privat guide for 40 kr. Det var alle pengene værd.
Der har tidligere boet op til 80 nonner i klostret af gangen. Nu bor der kun 20 i en afdeling publikum ikke har adgang til. Spændende at høre historien. Jeg vidste f.eks ikke at der var så stor forskel på nonner, at nogle boede i sovesale, medens andre havde private boliger med tjenestefolk.
Udover det spændende historiske om hvordan de levede et liv primært i stilhed og med bønner, var der også de helt fantastiske smukke bygninger. Der var bare en stemning, som jeg blev grebet af.
Og til sidst fik jeg en brownie bagt af nonnerne og dertil en Inka cola. Som er noget værre sødt stads.
Kommentarer
Send en kommentar