Manu Nationalpark - hot spring + nightwalk
4. dag
Tidligt op i dag. Silver vækkede os kl. 5. Hvis vi ville have en chance for at se de papegøjer, der slikker på lervægge var det nu. Silver forklarede os, at ved at slikke på leret laver de en beskyttende hinde i maven. den har de brug for fordi de spiser umodne frø.
Nå vi kom da afsted og vi kiggede og kiggede og kiggede på ler. Men ingen papegøjer. eller jo, alle mulige andre slags, der fløj rundt. Fuglene her har så flotte farver.
Efter vi havde kigget på fugle og måtte opgive at se nogle på lervægge sejlede vi hjem igen, for at få morgenmad.Jeg var lidt skuffet, fordi jeg havde regnet med, st det væltede med fugle, som de viste det i reklamerne. Varme pandekager til morgenmad. Det var så lækkert.
Efter morgenmad sagde jeg så farvel til The Dutch Guys. Det var fint. De var et sjovt bekendtskab og vi har haft det sjovt. Men de var også luge en tand for teenageagtige meget af tiden. Geigerman, hvad betydningen så end er og hvor sjovt det er, sagde de det nok 20 til 30 gange på en tur, hvis det kan gøre det. Jeg forstod ikke det sjove. Men jeg forstod jo heller ikke ret meget af, hvad de ellers sagde, når de snakkede sammen.
Guiden, som skulle køre dem, Hannibal, kom løbende hen til mig. Sagde farvel og at det havde været hyggeligt. Gav mig et kys på kinden. Det rørte mig ret dybt. Mærkeligt, hvordan nogen personer, der bare er passeret i ens liv, kan have en betydning.
Silver kom tilbage, efter at have sat The Dutch Guys på en bus. Nu skulle vi sejle en lang tur på floden for at komme til et naturligt hot spring.
Det vil sige, at lige nu har jeg Erika Lodge for mig selv. De eneste andre, der er her, er personale.
En af mændene, Milton, kom hen til mig på et tidspunkt og gav mig et stenhjerte smilede, sagde noget på spansk og gik så. Jeg blev lidt urolig over, om der måske var noget han havde misforstået ved en venligt smil eller sådan. Silver sagde, at det skulle jeg ikke være bekymret for. Og lad mig lige her bemærke, at det er en lokal mand, med en guldtand og en manglende tand. Altså ikke lige min smag. Og jeg kan heller ikke sige til ham, at jeg har min skønne mand derhjemme. For han forstår ikke engelsk. Nå men jeg håbede Silver havde ret.
Så bådturen var mig, guide (Silver) og chaufføren Milton) (Jeg ved ikke hvad det hedder, når det er en båd).
Da vi kom til hot springet var vi helt alene. Vandet er helt vildt varmt. Det bliver varmet fra en aktiv vulkan. Man kan derfor også dufte svovlen. Mange kommer langvejs fra for at sidde i de her hot springs hele dagen. Det kunne jeg nu ikke holde ud.
Men det var virkeligt dejligt. Dampende varmt. Jeg tror vi var der i halvanden time.
Og nu var jeg ret overbevist om, at Milton har et godt øje til mig. Det er lidt underholdende. Han prøvede at vise sig lidt frem, konkurrere med Silver om at svømme under vand. Og meget opmærksom på mig, siger en masse, viser mig træer og blomster o.lign. Og det gør tilsyneladende ingen forskel, at jeg hele tiden siger No comprendo. Så smiler han bare.
Da jeg havde været længe nok i hot spring, sejlede vi videre. Silver pegede fugle ud for mig medens vi sejlede. Det er så smukt at sejle på floden, her midt i regnskoven. Duften er så fantastisk, at det ville være den bedste souvenir , hvis man kunne putte den duft på en flaske.
Så lavede vi er kort stop i et en lille lokal community.
Her gik jeg rundt med Silver, som viste mig byens skole. Og fortalte mig lidt om skolegang her og hvordan de lokale lever. At mange turister tror de møder indianere med maling i hovedet og lændeklæde. Men at der jo også sker udvikling ved dem.
Da vi gik tilbage mod båden, fandt Silver en kokosnød. Den skar Milton så over, så jeg fik frisk kokosmælk i båden til min frokost. Derefter en skøn lang sejltur tilbage. Milton spillede 80-er musik og ville skrue ned. Men jeg sagde til Silver, at det var helt fint. Så fik vi musik for fuld drøn på floden gennem regnskoven. Det var så perfekt.
Silver havde, da vi kom i land, spottet aber og hentede mig. Så vildt. 10 meter fra vores lodge. Så nu har jeg set mange forskellige aber, som lever vildt.
Vores sidste aktivitet her ved lodget var en Nightwalk. Så da det var bælravende mørkt mødtes jeg med Silver. i igen havde han spottet aber og viste mig dem i hans lommelygtes lysskær. Herefter ind i den tætte regnskov for at se på spændende insekter, frøer, edderkopper, cikader og lign. Det var så spændende.
Jeg spottede en meget giftig frø, som Silver sidst havde set for 2 år siden. Han var helt vild over at se den, men ærgerlig over at det ikke var ham, der spottede den.
Jeg bliver stadig overvældet over hvor mange lyde de dyr kan lave i en skov.
Efter aftensmad lavede vi en liste over alle de fugle vi havde set og hvilke aber vi havde set.
Så i seng. Den sidste dag af turen drejer sig kun om at komme tilbage til Cuzco. Først med båd. Skift til bil i lille charmerende by. Også ellers bare 8 timer i bil.
Tidligt op i dag. Silver vækkede os kl. 5. Hvis vi ville have en chance for at se de papegøjer, der slikker på lervægge var det nu. Silver forklarede os, at ved at slikke på leret laver de en beskyttende hinde i maven. den har de brug for fordi de spiser umodne frø.
Nå vi kom da afsted og vi kiggede og kiggede og kiggede på ler. Men ingen papegøjer. eller jo, alle mulige andre slags, der fløj rundt. Fuglene her har så flotte farver.
Efter vi havde kigget på fugle og måtte opgive at se nogle på lervægge sejlede vi hjem igen, for at få morgenmad.Jeg var lidt skuffet, fordi jeg havde regnet med, st det væltede med fugle, som de viste det i reklamerne. Varme pandekager til morgenmad. Det var så lækkert.
Efter morgenmad sagde jeg så farvel til The Dutch Guys. Det var fint. De var et sjovt bekendtskab og vi har haft det sjovt. Men de var også luge en tand for teenageagtige meget af tiden. Geigerman, hvad betydningen så end er og hvor sjovt det er, sagde de det nok 20 til 30 gange på en tur, hvis det kan gøre det. Jeg forstod ikke det sjove. Men jeg forstod jo heller ikke ret meget af, hvad de ellers sagde, når de snakkede sammen.
Guiden, som skulle køre dem, Hannibal, kom løbende hen til mig. Sagde farvel og at det havde været hyggeligt. Gav mig et kys på kinden. Det rørte mig ret dybt. Mærkeligt, hvordan nogen personer, der bare er passeret i ens liv, kan have en betydning.
Silver kom tilbage, efter at have sat The Dutch Guys på en bus. Nu skulle vi sejle en lang tur på floden for at komme til et naturligt hot spring.
Det vil sige, at lige nu har jeg Erika Lodge for mig selv. De eneste andre, der er her, er personale.
En af mændene, Milton, kom hen til mig på et tidspunkt og gav mig et stenhjerte smilede, sagde noget på spansk og gik så. Jeg blev lidt urolig over, om der måske var noget han havde misforstået ved en venligt smil eller sådan. Silver sagde, at det skulle jeg ikke være bekymret for. Og lad mig lige her bemærke, at det er en lokal mand, med en guldtand og en manglende tand. Altså ikke lige min smag. Og jeg kan heller ikke sige til ham, at jeg har min skønne mand derhjemme. For han forstår ikke engelsk. Nå men jeg håbede Silver havde ret.
Så bådturen var mig, guide (Silver) og chaufføren Milton) (Jeg ved ikke hvad det hedder, når det er en båd).
Da vi kom til hot springet var vi helt alene. Vandet er helt vildt varmt. Det bliver varmet fra en aktiv vulkan. Man kan derfor også dufte svovlen. Mange kommer langvejs fra for at sidde i de her hot springs hele dagen. Det kunne jeg nu ikke holde ud.
Men det var virkeligt dejligt. Dampende varmt. Jeg tror vi var der i halvanden time.
Og nu var jeg ret overbevist om, at Milton har et godt øje til mig. Det er lidt underholdende. Han prøvede at vise sig lidt frem, konkurrere med Silver om at svømme under vand. Og meget opmærksom på mig, siger en masse, viser mig træer og blomster o.lign. Og det gør tilsyneladende ingen forskel, at jeg hele tiden siger No comprendo. Så smiler han bare.
Da jeg havde været længe nok i hot spring, sejlede vi videre. Silver pegede fugle ud for mig medens vi sejlede. Det er så smukt at sejle på floden, her midt i regnskoven. Duften er så fantastisk, at det ville være den bedste souvenir , hvis man kunne putte den duft på en flaske.
Så lavede vi er kort stop i et en lille lokal community.
Her gik jeg rundt med Silver, som viste mig byens skole. Og fortalte mig lidt om skolegang her og hvordan de lokale lever. At mange turister tror de møder indianere med maling i hovedet og lændeklæde. Men at der jo også sker udvikling ved dem.
Da vi gik tilbage mod båden, fandt Silver en kokosnød. Den skar Milton så over, så jeg fik frisk kokosmælk i båden til min frokost. Derefter en skøn lang sejltur tilbage. Milton spillede 80-er musik og ville skrue ned. Men jeg sagde til Silver, at det var helt fint. Så fik vi musik for fuld drøn på floden gennem regnskoven. Det var så perfekt.
Silver havde, da vi kom i land, spottet aber og hentede mig. Så vildt. 10 meter fra vores lodge. Så nu har jeg set mange forskellige aber, som lever vildt.
Vores sidste aktivitet her ved lodget var en Nightwalk. Så da det var bælravende mørkt mødtes jeg med Silver. i igen havde han spottet aber og viste mig dem i hans lommelygtes lysskær. Herefter ind i den tætte regnskov for at se på spændende insekter, frøer, edderkopper, cikader og lign. Det var så spændende.
Jeg spottede en meget giftig frø, som Silver sidst havde set for 2 år siden. Han var helt vild over at se den, men ærgerlig over at det ikke var ham, der spottede den.
Jeg bliver stadig overvældet over hvor mange lyde de dyr kan lave i en skov.
Efter aftensmad lavede vi en liste over alle de fugle vi havde set og hvilke aber vi havde set.
Så i seng. Den sidste dag af turen drejer sig kun om at komme tilbage til Cuzco. Først med båd. Skift til bil i lille charmerende by. Også ellers bare 8 timer i bil.
Kommentarer
Send en kommentar