Machu Picchu
Tidligt op. I dag er det Machu Picchu der er målet.
En af denne verdens helt store seværdigheder er Machu Picchu, inkaernes imponerende bygningsværk midt i naturen på toppen af et bjerg. Det fungerede som residens for inkaherskerne og består af ca. 150 bygninger fordelt i forskellige grupper.
Her er bl.a. solobservationssteder og offersteder, og imponerende vandforsyning og afløbssystemer, som var meget avancerede for den tid. Området er på UNESCOs liste over verdensarv.
Skulle med toget 7.30 og være på stationen en halv time før. Det føltes meget tidligt, for jeg havde også været vågen flere gange. Sengen knager vildt meget. ( og det selvom det er the matrimonial room).
Så en frisk morgentur gennem Ollantaytambo. Turen var fin, indtil jeg blev omringet af gøende gadehunde. Ligeså meget som jeg elsker min egen hund, lige så lidt var jeg glad for disse hunde. Jeg var den eneste gående, og det var åbenbart interessant. Et par busser reddede mig, da hundene blev nødt til at flytte sig.
Men jeg får også et stik i hjertet, når de som ser sølle ud kigger på mig.
Så ind i toget. Jeg havde købt den dyre løsning med ekstra plads, måltid og panoramaudsigt. Det var faktisk en flot togtur.
Så ankom vi til Aguas Calientes. Jeg havde troet, at det var en lille charmerende by. Men den bærer tydeligt præg, af at det er en by, turisterne passerer igennem. Der lugtede og var beskidt.
At få købt busbillet til Machu Picchu var noget af en opgave. Det var hverken ved busstationen eller togstationen, men helt oppe midt i byen. Underligt system. Og jeg synes stadig det er mærkeligt, at man skal vise pas hele tiden. Også for busture. Og køen til bussen efterfølgende. Det var tosset. Jeg har aldrig før set så lang en kø til en bus.
Vel ankommet på Macchu Picchu, blev man "angrebet" af guiderne. De vil meget gerne, at man vælger den hurtige løsning, som er deres forslag. Jeg takkede nej først, og lyttede efter, hvad der blev foreslået. Jeg endte med at dele en guide med 4 andre. Det var rigtig fint. Vi fik en masse at vide om hvordan de byggede, hvornår og en del Inka historie.
F.eks ved man faktisk ikke hvad navnet er. Machu Picchu er noget, der er kommet til efter genopdagelsen af stedet. Man ved dog at det var et sted til religiøse formål. Det er tydeligt med templer og med ofringssten. Det var en stor ære, at blive ofret, så det var kun de royale, der blev det. Den guidede tur varede 2 timer.
Det var så imponerende og spændende at se. Og ikke mindst smukt, særligt med bjergene i baggrunden hele tiden.
Jeg var der i lidt over 4 timer. Det er hårdt for knæene, fordi det er på ujævne sten og meget af tiden på stejle trapper. Men min vejrtrækning var ikke så hæmmet mere. Guiden mente, at det skyldes at Machu Picchu ligger lavere end Cuszo.
Jeg tror, jeg vil undlade yderligere forsøg på beskrivelse, men lade billederne tale. Jeg har taget flere hundrede billeder i dag i forsøget på at indfange det jeg så. Også var det også bare hyggeligt, at gå og tage så smukke billeder. Så jeg gik rundt for mig selv i de sidste 2 timer. Det gjorde det muligt at fange nogle billeder uden tusindvis af andre turister. Som der ellers var rigeligt af
Men jeg har fået vabler!
Her er bl.a. solobservationssteder og offersteder, og imponerende vandforsyning og afløbssystemer, som var meget avancerede for den tid. Området er på UNESCOs liste over verdensarv.
Så en frisk morgentur gennem Ollantaytambo. Turen var fin, indtil jeg blev omringet af gøende gadehunde. Ligeså meget som jeg elsker min egen hund, lige så lidt var jeg glad for disse hunde. Jeg var den eneste gående, og det var åbenbart interessant. Et par busser reddede mig, da hundene blev nødt til at flytte sig.
Men jeg får også et stik i hjertet, når de som ser sølle ud kigger på mig.
Så ind i toget. Jeg havde købt den dyre løsning med ekstra plads, måltid og panoramaudsigt. Det var faktisk en flot togtur.
Så ankom vi til Aguas Calientes. Jeg havde troet, at det var en lille charmerende by. Men den bærer tydeligt præg, af at det er en by, turisterne passerer igennem. Der lugtede og var beskidt.
At få købt busbillet til Machu Picchu var noget af en opgave. Det var hverken ved busstationen eller togstationen, men helt oppe midt i byen. Underligt system. Og jeg synes stadig det er mærkeligt, at man skal vise pas hele tiden. Også for busture. Og køen til bussen efterfølgende. Det var tosset. Jeg har aldrig før set så lang en kø til en bus.
Vel ankommet på Macchu Picchu, blev man "angrebet" af guiderne. De vil meget gerne, at man vælger den hurtige løsning, som er deres forslag. Jeg takkede nej først, og lyttede efter, hvad der blev foreslået. Jeg endte med at dele en guide med 4 andre. Det var rigtig fint. Vi fik en masse at vide om hvordan de byggede, hvornår og en del Inka historie.
F.eks ved man faktisk ikke hvad navnet er. Machu Picchu er noget, der er kommet til efter genopdagelsen af stedet. Man ved dog at det var et sted til religiøse formål. Det er tydeligt med templer og med ofringssten. Det var en stor ære, at blive ofret, så det var kun de royale, der blev det. Den guidede tur varede 2 timer.
Det var så imponerende og spændende at se. Og ikke mindst smukt, særligt med bjergene i baggrunden hele tiden.
Jeg var der i lidt over 4 timer. Det er hårdt for knæene, fordi det er på ujævne sten og meget af tiden på stejle trapper. Men min vejrtrækning var ikke så hæmmet mere. Guiden mente, at det skyldes at Machu Picchu ligger lavere end Cuszo.
Jeg tror, jeg vil undlade yderligere forsøg på beskrivelse, men lade billederne tale. Jeg har taget flere hundrede billeder i dag i forsøget på at indfange det jeg så. Også var det også bare hyggeligt, at gå og tage så smukke billeder. Så jeg gik rundt for mig selv i de sidste 2 timer. Det gjorde det muligt at fange nogle billeder uden tusindvis af andre turister. Som der ellers var rigeligt af
Men jeg har fået vabler!
Kommentarer
Send en kommentar