Rejsen bestilt


Så er rejsen bestilt. Det er lidt vildt. 3 uger i Peru - alene. Det er en udfordring og det har krævet mange tanker. Men nu skal det være.

Efter mange overvejelser har jeg valgt at bruge Jysk Rejsebureau.
Jeg havde især tanker om bare at planlægge det hele selv. Men der er nogle ture, jeg gerne vil på. Ture som er vanskelige at arrangere selv eller hvor det bliver dyrt. Og en tur som man ikke må/kan tage på selv, da der er lavet særlige aftaler for at beskytte området.

Endelig har mine overvejelser været, at det er rart nok, at der bliver brugt samarbejdspartnere, som er blevet brugt før. Jeg kan godt lide, at Jysk Rejsebureau bruger de lokale i Peru som partnere.

Jeg skal på en tur i til Colca Canyon, hvor jeg skal overnatte, ride og se kondorer.


Jeg skal ud på sejltur  i Titicaca søen. Jeg skal i land på de flydende sivkonstruktioner og få indblik i beboernes hverdag. Overnatningerne er under nogle ydmyge forhold ved en lokal indiansk familie. Dette giver et indblik i hvordan den oprindelige befolkning i Peru levede.

Endelig har jeg besluttet, at jeg vil på en 5 dages tur i Amazones regnskov.


Det er Manu nationalpark, som er en del af UNESCOs verdensarv. Jeg skal se regnskovens dyre og plantearter, og der er mulighed for forskellige spændende aktiviteter. Natvandring, riverrafting og canopy zip lining.

Resten af rejsen rundt i Peru er noget jeg selv arrangerer. Der er mange andre steder jeg skal besøge og opleve. Jeg glæder mig meget til at opleve pragtfulde Peru..

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Andesbjergene - tur til Colca Canoyen

Ica - en lidt for spændende by

Rejsetanker om pragtfulde Peru